<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0">
<channel><generator>iloblog 1.0</generator><title>WeirdCase Feed</title><link>http://blog.weirdspace.dk/</link><description>Noget skulle bloggen jo hedde, og det ser ud til at blive en opvisning i sære ting og sager.&lt;br/&gt;</description><item><title>Jeg forstår det ikke...</title><link>http://iloapp.weirdspace.dk/blog/blog?Home&amp;post=9</link><description><![CDATA[  Jeg forstår det ikke! 

 Jeg huserer, og har huseret, på en del
fora og andre sociale sites. Hele tiden og igen, er der nogen der
skriver beskeder om at de gerne vil have deres
historier/tegneserier/etc. promoveret, og hvilke sites er der, hvor
det er muligt? Der er faktisk en del muligheder, bl.a. her på
WeirdSpace, men bruger de dem? ... Næh! ... En ting er, at de ikke
vil promovere deres ting her på sitet, det er sgu' fint nok med mig,
men de bruger reelt ingen af sitene. Det virker nogle gang som om det
er en principsag at man skal finde deres ting på  deres  site,
og de skal ikke gøre noget for at få besøgende ind, ud over at
køre deres eget ræs på deres eget site... eller evt. deres
Facebook profil. 

 Det giver ingen mening for mig. 

 Der er rigtig mange som har et site, en
mission, en historie, whatever, de gerne vil have promoveret, men de
gider tilsyneladende ikke at gøre en indsats for at opbygge en
fanbase rundt om på nettet. Da jeg startede ud, var konkurrencen om
at blive set blande alle de andre sites langt mindre end den er i
dag, og den var ellers hård nok, og det gjaldt bare om at blive
nævnt på så mange relevante sites som muligt... i dag er det
faktisk endnu mere vigtigt. Og hvad ser man? Zero! Nada! 

 Hvor svært kan det være? 

 At blive set er ikke et trick, det er
en teknik, som involverer arbejde med at lægge kvalitetsindhold på
sitet. Størrelsen betyder noget for et site, fordi den er en del af
gørelsen, så det hjælper ikke noget at stå der og være dumsmart
med "det er ikke størrelsen, men gørelsen". At blive set
i mediebilledet kræver kvalitet i rå mængder på sitet, samt at
man aktivt gør opmærksom på det, på andre, relevante sites...
Hvis det var en hemmelighed, kunne man forstå, at der ikke var flere
der gjorde det, men det er noget af det første man falder over, hvis
man begynder at læse lidt på lektien. 

 Det er nok bare mig der er fattesvag! 

 Hvis det var mig, der havde et site,
som jeg gerne ville have mange besøgende på, ville jeg da få
lettet røven og benytte mig af nogle af mulighederne for
promovering... nåh ja... det er også sandt... det er jo også det
jeg gør, så jeg har 1000+ besøgende om dagen. 
 ]]></description><pubDate>Sat, 25 Feb 2012 22:36:43 +0100</pubDate><category>Web-design</category></item><item><title>Ting man fortryder</title><link>http://iloapp.weirdspace.dk/blog/blog?Home&amp;post=8</link><description><![CDATA[ Jeg læste en lille artikel på Berlingske i dag om 5 ting man fortryder ved livets slutning. Oversætteren var ikke lige en ørn til at holde sig til originalen, så de kommer lige i originalversionen fra Bronnie Ware, som i årevis arbejde som sygeplejerske, tilsyneladende på et hospice:  

1. I wish I’d had the courage to live a life true to myself, not the life others expected of me.  
2. I wish I didn’t work so hard.  
3. I wish I’d had the courage to express my feelings.  
4. I wish I had stayed in touch with my friends.  
5. I wish that I had let myself be happier.  

Det er egentligt lidt interessant, hvad det er folk de fokuserer på. Det er også meget i tråd med min egen forundring over hvorfor mange er så fokuserede på livet efter døden, når de i stedet burde fokusere på livet før døden. Når de siger at det man fortryder ikke så meget er det man gjorde, men det man ikke gjorde, er der nok noget om snakken.  

Sært nok lader det til at i jagten på lykken, glemmer de fleste at være glade. Hvorfor? Hvorfor bliver mennesker så fokuserede på at blive hvor de er i stedet for at gøre nogle ting som gør dem glade? Jeg har en idé om at det er fordi mange fejlagtigt tror at lykken er ligefrem proportional med indkomsten/statussymbolerne/etc. og glemmer at økonomien er et middel til at gøre de ting der gør en glad, ikke målet i sig selv.  

Jeg forstår det simpelthen ikke!  

Nu er jeg selv vokset op i et område der ligeså godt kunne have heddet Jante, og jeg gjorde det i 70'erne og 80'erne hvor man absolut skulle være en del af en gruppe, så jeg kender godt presset for at man skal indordne sig under nogle vedtagne normer og ikke stikke ud... så svært er det sgu' heller ikke at bryde normerne og leve det liv man gerne vil. Man skal selvfølgelig have hænderne op af lommen og arbejde for det, men det er ikke svært, og det er stærkt vanedannende.  

Det sjove er, at når man lever det liv man gerne vil, så ser det ud til, at man automatisk lader sig selv være mere lykkelig. Det er analogt til det, at det er 33% lettere at stoppe med vin, kvinder og sang, end man skulle tro. Når man stopper med vin og kvinder, mister man automatisk lysten til at synge ;-) Her er effekten bare positiv...  

Dette er ikke en opfordring til ikke at tænke sig om eller lade være med at arbejde og tjene penge. Det er en opfordring til at finde et job der gør en glad, og gøre nogle af de ting kan kunne tænke sig at gøre. Hvis du gerne vil skrive en bog, så få parkeret din røv ved computeren og kom i gang, og hvis du gerne vil rejse, så få lettet røven fra sofaneseren... gør noget!!  

Personlig tænker jeg ikke så meget over døden, men jeg har en klar idé om at jeg ikke gider stå ved endestationen og sige "jeg ville ønske..." fordi jeg var et skvat der ikke kunne lette min fede røv og komme i omdrejninger.  
 ]]></description><pubDate>Fri, 10 Jun 2011 18:37:20 +0200</pubDate><category>kultur</category></item><item><title>Disney i gamle dage</title><link>http://iloapp.weirdspace.dk/blog/blog?Home&amp;post=7</link><description><![CDATA[ Når jeg læser Disneyserier i dag, så husker jeg bladene som værende meget bedre den gang. Når man så sidder og arbejder med materiale, som jeg gør her på sitet, hvor man sidder og roder med de gamle og nye udgivelser op imod hinanden, er det man ser, at dette er både rigtigt og forkert.  Efter en af klagesangene i en af aviserne, prøvede jeg at holde Anders And i en periode.  Trykkekvaliteten den gang var rædsom. Udtværet, skævt, manglende farvelag og dårlig papirkvalitet. Som fysisk produkt betragtet var bladene bare af ringe kvalitet. Det er blevet langt bedre i dag... 100 gange bedre!  Indholdet... Uha... Kan man sige monokultur? Den gang havde vi Lille stygge Ulv, Bongo, Chip og Chap, Aristocats og meget andet blandet ind mellem Anders And og Mickey Mouse. Et aller andet sted mellem midtfirserne og i dag er de bare forsvundet. Jeg prøvede at holde Anders And i et halvt år. Det var Anders And og Mickey Mouse det hele, og modstanderne var reduceret til Hexia de Trick, Bjørnebanden, Sorte Slyngel og Sorteper... That's it! Den eneste måde du kunne skelne det ene blad fra det andet, var det forbandede plasticlort de absolut skulle pakke sammen med bladet.  Efter et halvt år måtte jeg give op. Jeg er ellers ikke en kostforagter, når det kommer til tegneserier, men det der var simpelthen for ringe.  Det går marginalt bedre med Jumbobøgerne. Først og fremmest får man noget mere læsestof for pengene, men der er også lidt mere variation i historierne... lidt!... men stadig så meget at det bliver passabelt.  Når de nu i tegneseriebranchen med mellemrum klager over at de ikke sælger så meget mere, kunne de så ikke starte med at lave et bedre produkt? Siden firserne er tegneserier gået fra at være et massemedie til at være en subkultur, og det giver selvfølgelig et fald i omsætningen... men de er også gået fra at indholdet varierede så meget at det nye Anders And var en oplevelse der var forskellig fra det ugen før, så der var et argument for at købe det nye, til at man egentlig lige så godt kan genlæse det man købte. Hvis det alligevel er det samme, er der ingen grund til at købe noget nyt for bladet er så slidt at det ikke kan mere.  Det er selvfølgelig bare en tanke, og min helt private holdning, men kunne man ikke få noget variation tilbage i bladet, så der var en grund til at købe et nyt blad hver uge?  
 ]]></description><pubDate>Sun, 29 May 2011 11:10:35 +0200</pubDate><category>kultur</category></item><item><title>Googles animerede logoer</title><link>http://iloapp.weirdspace.dk/blog/blog?Home&amp;post=6</link><description><![CDATA[ Sidste mandag, den 9. maj, var det Roger Hargreaves fødselsdag (125 år så vidt jeg husker) og i den anledning havde Google Mr. Men på deres logo. Det var noget der genererede noget trafik. Cirka 9 gange den normale trafik. Det er selvfølgelig kun den ene dag, hvor man har en frygtelig masse ekstra trafik, men selv i dag, er der øget trafik i forhold niveauet før.  Det er selvsagt ret fedt at få en masse besøgende til det man laver, men også en reminder om at sørge for at ens site altid er i orden, for lige pludselig vælter det ind med besøgende, som man ikke ventede.  
 ]]></description><pubDate>Sat, 14 May 2011 10:46:35 +0200</pubDate><category>Web-design</category></item><item><title>Jul 2009</title><link>http://iloapp.weirdspace.dk/blog/blog?Home&amp;post=5</link><description><![CDATA[ Sidste fredag inden Jul.  

Juleferie...  

Om en lille uges tid er det så der bliver skrålet "I da' er de' Jøsses fø'-sels-da'!" og "Julen varer længe, koster mange penge."  

Personligt er jeg ikke så meget til Julen, men ferie er sgu' helt OK!  

Anyway... God jul og alt det der... og lad os så få et par vittigheder på bordet!   


Pil   


En fyr følte sig ensom og bestemte sig for, at han ville anskaffe sig et kæledyr - helst et, der var lidt usædvanligt. Han gik ned i den lokale dyrehandel, og efter nogen overvejelse bestemte han sig for at anskaffe et tusindben, som han fik med i en lille, hvid æske. Han bar æsken hjem, fandt et godt sted til den og tænkte, at han ville tage sit nye kæledyr med på det lokale værtshus for lissom at lære det at kende. Han stak hovedet ned til æsken og spurgte: "Vil du med ned på den lokale og have en øl sammen med mig?"  

Der kom intet svar fra æsken. Det irriterede ham lidt, men efter et par minutter spurgte han igen: "Vil du med ned på den lokale og have en øl sammen med mig?". Stadig intet svar fra æsken.  

Nu var fyren selvfølgelig i tvivl om hvor godt tusindben faktisk hører, så han stak hovedet helt ned til æsken og råbte: "HEY! VIL DU MED NED PÅ DEN LOKALE OG HAVE EN ØL SAMMEN MED MIG?"  

Da lød en lille stemme inde fra æsken: "Jeg HAR hørt dig! Jeg er for helvede ved at tage sko på!"  

----------  

Ak ja, sukkede den trætte ægtemand, i mit næste liv vil jeg være en støvsuger. 
- Støvsuger? 
- Ja, for man bliver taget på slangen og får rystet posen, og den hænder man bliver lånt ud til nabokonen.  

----------  

Lille Jens kommer hjem med karakterbogen: 
- Nå. Det kniber nok med stavningen, sagde faderen strengt. Husk, at hvis man ikke kan stave, så bliver man aldrig til noget! 
- Nåeee. Så er det derfor. 
- At hvad, knægt ? 
- At du ikke er blevet til noget. Forleden dag fandt jeg nogle af dine gamle breve til mor oppe på loftet - fra dengang I var forlovede. Og i et af dem står der nok så nydeligt: "Tak for den dejlige julenisse." 
- Ja. og hvad så ? 
- Jo, men far: Du havde stavet nisse med F ! 

  
 ]]></description><pubDate>Thu, 17 Dec 2009 23:26:53 +0100</pubDate><category>Weekend-smil</category></item><item><title>En ny fredag truer</title><link>http://iloapp.weirdspace.dk/blog/blog?Home&amp;post=4</link><description><![CDATA[ Det er fredag... eller vil i skrivende stund være det om et par timer, og det er tid til et lille smil.

Kender I det der med at man ser en situation og tænker "Det ku' ha' været mig"? Da jeg fandt denne tegning var det min første tanke...     



Jeg er sikker på, at de der kender mig vil nikke genkendende.  

Anyway, efter dette lille socialrealistiske indslag vil vi nu gå over til vittighederne.  

God weekend og alt det der.   


Pil   


Og så var der den 80 årige dame som kom rystende ind i en porno-butik. Hun gik rystende hen til disken, og pegede på et blad. Manden bag disken undrede sig over dette, men besluttede sig for at hjælpe den gamle dame, og tog derfor bladet ned fra hylden og lagde det på bordet. "slå op på midtersiden" sagde damen med rystende stemme. Manden bag disken undrede sig endnu mere, men gjorde som hun sagde. "Den der" sagde damen, og pegede på en stor dildo midt på siden, "hvordan slukker man den"....  

--------  

To småfyre står bag en busk og tisser...Bare min tissemand var lige så stor som min fars, siger den ene. Han bruger alle fem fingre for at holde den....Du bruger da osse alle fem fingre, Peter, udbryder den anden. - Ja tak, men jeg tisser osse på de fire....  
 ]]></description><pubDate>Thu, 10 Dec 2009 22:27:29 +0100</pubDate><category>Weekend-smil</category></item><item><title>Vi starter lidt blødt...</title><link>http://iloapp.weirdspace.dk/blog/blog?Home&amp;post=3</link><description><![CDATA[ Testing... testing...  

- Hvorfor gik hønen over vejen? 
- For at komme over på den anden side!  

- Hvorfor fik den surrealistiske høne over veje? 
- Fisken!  

Jo, der der hul igennem til Pil's platheder, og de giver lige så meget mening som de plejer.  

Velkommen til weekendsmil. Weekendsmil er oprindeligt noget jeg lavede tilbage for ca. 10 år siden, og grundliggende er det ikke andet end et lille grin til at starte weekenden på. Tænk på det som en slags sit-down comedy for os der er for dovne til at stå op... os der kan huske Dave Allen... Nogle gange vil der være en rød tråd gennem indslaget, nogle gange vil det være ren Shu-bi-dua (syng med alle sammen "Hvor mon den er, den røde tråd...").  

Anyway, here goes... God weekend alle sammen!  


To munke sidder og løser kryds-og-tværs. Den ene må søge hjælp hos den anden til ordet "ende" med 3 bogstaver, hvoraf det midterste skulle være et "ø". 
"død" svarede den anden munk uden betænkning. 
"Øh, ja, selvfølgelig" sagde den første lettet, "Kan du låne mig et viskelæder?"  

----  

En mand ringer til sin eks-kone og spørger, med en ukendelig stemme, efter sig selv. 
- "Davs, jeg skulle tale med John Hansen." 
- "Han kan ikke træffes på dette nummer længere. Vi er blevet skilt."  

Næste dag ringer han igen.... 
- "Davs, jeg skulle tale med John Hansen." 
- "Hør her... John og jeg er ikke sammen længere. Du kan ikke fange ham på dette nummer længere."  

Sådan fortsætter det et par dage, indtil eks-konen tilsidst indser hvem det er der ringer. 
- "Davs, jeg skulle tale med John Hansen." 
- "Hør nu her John, din nar. Vi er færdige med hinanden. Finito. Slut. Ovre. Vi to skal aldrig se hinanden igen. Hvornår får du det ind i dit fede hoved?" 
- "Jeg ved det... jeg elsker bare at høre dig sige det."  

-----    
 ]]></description><pubDate>Thu, 03 Dec 2009 23:47:42 +0100</pubDate><category>Weekend-smil</category></item><item><title>Når hjernen kører på autopilot</title><link>http://iloapp.weirdspace.dk/blog/blog?Home&amp;post=2</link><description><![CDATA[  Hjernen er en fantastisk opfindelse.
Den styrer og regerer, og til de fleste tider er det egentlig meget godt. Overvej for eksempel at skulle være bevidst om at trække
vejret, søvn ville bare aldrig være det samme, eller når man
brænder nallerne, så skulle man gennem tankerækken,   

1: det er varmt, 
2: det gør ondt, 
3: det er nok skadeligt, 
4: jeg flytter fingrene,  

i stedet for som det normalt fungerer: Kroppen reagerer hurtigt og automatisk og fjerner fingrene... hvorved albuen brager
ind i et eller andet som falder på gulvet og går i
stykker...  

Nogle gange er det måske mere tankevækkende. Bare tænk på når I taster pinkoder. Hvor meget af det sidder i fingrene? Det er enormt tydeligt, når der kommer nye tastaturer på dankortterminalerne. Mand hvor ser folk forvirrede ud
de første gange... Overvej lige denne her:  

- Hvordan kan det være, at en gråspurv hurtigere kan spise en sæk havre, end en hest? 

- Det er fordi gråspurve slet ikke spiser heste!  Så er der selvfølgelig vore fordomme: Doktor Jensen, er det en mand eller en kvinde? Hvad var jeres første indskydelse? Hvad med de 72 jomfruer der venter muslimer der dør som martyrer? Der er ikke nævnt noget om køn på dem. Kunne man komme til at føle sig lidt snydt, når man så kønsfordelingen på den belønning?  

Hjernen har det med at fylde ud og rette til, hvor der er fejl og mangler i forhold til vores verdensbillede. Her tænker jeg ikke kun på dem der troede på Ritt ved sidste kommunevalg, eller dem der troede på Klaus Bondam ved det valg vi lige har haft... Prøv lige på et tidspunkt at se rigtig godt på nogle af de billeder der bliver brugt i reklamerne... Så
burgeren du guffede hos McDonalds ud som på deres reklame? Når du
tænker på burgeren, er det så billedet af den faktiske burger du
ser, eller er det den fra reklamen? Kig lige en ekstra gang på
modellerne til f.eks. undertøj. Hvor naturlige ser de i
virkeligheden ud, når man begynder at overveje det? Anatomien
dikterer at navlen sidder midt på kroppen. Af en eller anden grund
er modellernes bryster heller ikke påvirket af tyngdekraften... Der er ofte noget seriøst forkert ved deres anatomi. Vi ser tingene, og
når hjernen så får lov til at køre på autopilot, editerer den
billederne, så de passer til det vi gerne vil se.  

Kan man så slå autopiloten fra? Ja,
det kan man godt, i hvert fald noget af tiden... Det kræver lidt
øvelse, men det kan sagtens lade sig gøre. Det kommer der noget om
på et eller andet tidspunkt. Jeg er ved at forberede nogle indlæg
om kreative teknikker, hvor det kommer med.  

Lad mig slutte med et lille citat af videskabsmanden John Dewar, som er et af mine favoritter og som opsummerer dagens emne ret godt:  

 "Minds are like parachutes. They only function when they are open."  
 
 ]]></description><pubDate>Sun, 29 Nov 2009 16:49:54 +0100</pubDate><category>Kreative teknikker</category></item><item><title>Web-design, en kreativ disciplin</title><link>http://iloapp.weirdspace.dk/blog/blog?Home&amp;post=1</link><description><![CDATA[  Når man nu kigger rundt på sådan en
nyoprettet blog-side, så er der ét ord der kommer til mig:
KEDELIGT. 

 Jeg har endnu ikke haft tiden til at
rode med den bagvedliggende kode, så jeg kan få lidt mere spræl på
siden. Der var en række muligheder da jeg oprettede bloggen, og der
var valget mellem kedeligt, ufattligt kedeligt og kitch... Jeg kan
godt lide lidt spræl og farver, men mulighederne lignede Gertrud
Sands julepynt... Ikke på vildkår. Det skal selvfølgelig nok
lykkes mig at få sitet til at crashe når jeg begynder at rode med
koden... Det er sket et par gange før... Men det kommer til at se
anderledes ud, når jeg får gennemskuet logikken i koden. 

 Hvorfor så lige bruge tid på
designet. Som nogen har påpeget, så er det indholdet der tæller,
og vi har et mundheld omkring det med at bedømme en bog efter
omslaget... osv. osv. 

 Jo, det er også rigtigt. Content is
king, som de siger. På den anden side, når web nu en gang er et
visuelt medium også, så kunne man jo bruge nogle af de teknikker
der kommer fra de grafiske fortælleteknikker. En side fortæller en
historie i tekst og billeder. Nogle gange er det Las Vegas, andre
gange er det betonslum i DDR under kommunisterne, og nogle gange er
det bare en trist historie om svigt. 

 Kig lige på denne stribe: 

 


 Så simpelt, så morsom og så
rørende... Det er sgu' da lidt cool at det kan lade sig gøre at
fortælle så meget historie med et par blyantstreger på en lap papir. Hvad kunne man ikke få ud af arealet på en hel computerskærm?  

 Af en eller anden grund lukker de
fleste hjernen ned, når man siger "tegneserier", men
mediet kan nogle ting omkring visuel og ordløs fortælling, som kan
bruges. I modsætning til hvad mange gerne vil tro, er tegneserier
ikke en rigt illustreret historie. Billederne er en del af historien
som ikke foregår på tekstsiden, og tilsammen giver billede og tekst
en historie. Ganske ligesom med film... Det behøver ikke ligne en
tegneserie, det der kommer ud af det, men derfor kan det godt have
tegneserieelementer. Kald det "sekventiel grafisk fortælling"
hvis I ikke kan lide udtrykket tegneserier... Der var heller ikke
nogen der ville æde havkat, men koteletfisk gik fint, og urea kan
man ikke bruge til kosmetik fordi det minder om urin hvor man første
gang fandt stoffet, men carbamid tværer kvinder i ansigtet med stor
velbehag... så kald det bare noget andet hvis I ikke kan lide udtrykket
"tegneserier". 

 Web-design er en kreativ disciplin.
Kombinationen af tekst og billeder skal gerne fortælle en historie.
Der er bogstavelig talt tusinder og atter tusinder af sites der er
lige så uinspirerende som min blog ser ud lige nu. Jeg synes sgu'
det er lidt trist. 
   
 ]]></description><pubDate>Mon, 23 Nov 2009 23:07:53 +0100</pubDate><category>kultur</category></item><item><title>Opstart</title><link>http://iloapp.weirdspace.dk/blog/blog?Home&amp;post=0</link><description><![CDATA[  Velkommen til WeirdCase... Stedet for
dybe tanker... eller manglen på samme... 

 Tilbage i 1999 have jeg en lille
ugentlig seance som jeg kaldte Weekendsmil. Lidt platheder til at
slutte arbejdsugen på, og komme godt ind i weekenden. Det var sådan
lidt blog-agtigt med lidt tanker om dette og hint som var sket i
løbet af ugen... og så nogle vittigheder. 

 Nu prøver jeg lidt igen... bare sådan
for at prøve... og måske skabe lidt kaos i rækkerne og få både
mig selv og andre til at tænke nye tanker. 

 Et af de traumer som både min familie
og mine tidligere elever har, er udtrykket "En bænk i en have,
er en havebænk". Min egen dansklærer på gymnasiet lærte os
det, og det er egentlig en ganske god tommerfingerregel. Den er ikke
helt fejlfri, derfor er jeg gået over til at tilføje "Selv om
beboerne i Polen hedder polakker, så hedder beboerne på Sydpolen
ikke sydpolakker. De hedder pingviner". Inden for naturvidenskab
fungerer det med havebænken meget godt, hvilket er en af grundene
til at jeg har brugt udtrykket så meget, og i al almindelighed er
det egentligt meget godt til lige at få folk til at stoppe op og
tænke sig om et øjeblik. 

 Anyway... Sprog er svært, og vi siger
en masse vrøvl til hinanden som vi forstår, fordi der ligger en
masse indforståede ting bag, eller i det mindste accepten af at
Verden er skruet sammen på en eller anden måde. Bare tænk på et
et udtryk som "fuld som en allike". Hvorfor er det lige, at
alliken er en specielt beruset fugl? Eller "de dør som fluer".
Dør fluer på en speciel måde? Man kan argumentere for, at der ikke
er så mange der dør af at blive klasket med en avis, som fluerne
nok gør. I Little Laredo... jeg mener på Nørrebro... bruger de
ting som knive og pistoler, men aviser... det har jeg ingen erindring
om at have hørt anvendt! Det er vidst heller ikke noget udbredt
udstyr til jagt på f.eks. bjørne. Hvis man har læst (eller fået
læst) Grimms eventyr om den tapre skrædder giver det måske mere
mening med at dø som fluer... han daskede 7 i et smæk, med en lap
tøj (dem er har lyst, kan læse eventyret   her  .) 

 Nogle gange er det i virkeligheden
utroligt, at det går godt med at forstå hinanden så tit som det
gør. En bænk i en have... så det er indlysende hvad en gulvskrubbe
og en vingummibamse er... hundekiks og babyolier, så er det ligesom
at det begynder at halte lidt, og Den Demokratiske Republik Congo er
helt hen i vejret. Da man introducerede lømmelpakken, var der en
politiker der stillede sig op og sagde, at det var en skidt idé, for
den kunne misbruges ved demonstrationer der kun var lidt ulovlige.
Lidt ulovlige? Er det sådan noget som at være lidt gravid? Jeg tror
de fleste af os har en instinktiv fornemmelse af hvad han mente, men
for fanden da noget vrøvl at stå og sige! 

 Lad mig afslutte med denne lille
vittighed, som i høj grad spiller på ordenes betydning, og håbet om at det her blog-halløj bliver underholdende på en eller anden måde:    
 ]]></description><pubDate>Sat, 21 Nov 2009 23:08:38 +0100</pubDate><category>kultur</category></item></channel>
</rss>
